Nokia E61i - Certifikatstyring

background image

Certifikatstyring

Vigtigt: Selvom brugen af certifikater mindsker risikoen væsentligt ved fjernforbindelser og softwareinstallation, skal

de bruges korrekt for at kunne udnytte den øgede sikkerhed. Tilstedeværelsen af et certifikat giver ikke nogen

beskyttelse i sig selv. Certifikatstyring skal indeholde korrekte, ægte eller pålidelige certifikater, hvis der skal være øget

sikkerhed. Certifikater har en begrænset levetid. Hvis der vises ”Udløbet certifikat” eller ”Certifikatet endnu ikke

gyldigt”, selvom certifikatet skulle være gyldigt, skal du kontrollere, at den aktuelle dato og det aktuelle klokkeslæt i

enheden er korrekte.
Før du ændrer certifikatindstillingerne, skal du sikre, at du har tillid til ejeren af certifikatet, og at certifikatet faktisk

tilhører den angivne ejer.

Digitale certifikater bruges til at godkende programmers ægthed, men de kan ikke garantere for sikkerheden. Der findes tre

forskellige certifikattyper: godkendelsescertifikater, personlige certifikater og servercertifikater. Mens der er oprettet en sikker

forbindelse, kan en server sende et servercertifikat til enheden. Når certifikatet er modtaget, kontrolleres det ved hjælp af et

godkendelsescertifikat, som er gemt på enheden. Du modtager en meddelelse, hvis serverens identitet er ugyldig, eller hvis du

ikke har det korrekte certifikat på enheden.
Du kan hente et certifikat på et websted eller modtage et certifikat som vedhæftet fil i en e-mail eller som en besked, der sendes

via en Bluetooth-forbindelse eller en infrarød forbindelse. Det anbefales at bruge certifikater, når du opretter forbindelse til en

netbank eller en ekstern server for at overføre fortrolige oplysninger. Du kan også bruge certifikater til at reducere risikoen for

virus eller andre former for skadelig software og til at kontrollere programmers ægthed, når du henter og installerer programmer

på enheden.

Tip: Når du tilføjer et nyt certifikat, skal du kontrollere, om det er ægte.